Der er en eksplosion af spændende tiltag, projekter og samarbejder mellem Afrika og Skandinavien.
Den svenske møbelproducent, IKEA, har etableret et af de helt store samarbejder med flere afrikanske kreative. Samarbejdet har sine rødder i Design Indaba fra Sydafrika, der har stået for udvælgelsen af de bedste, mest kreative og progressive tænkere fra fem forskellige lande i Afrika og med forskellige erfaringer inden for områderne design, mode, tekstil og arkitektur.
Ikea håber på, at projektet viser omverdenen den store kreativitet og styrke der udspringer lige nu fra Afrika og afrikanske designere, og dermed også er med til at nedbryde visse barrierer.
Møbel- og interiørlinjen hedder ÖVERALLT og konceptet er beskrevet som African rituals meet Scandi.
Resultatet af samarbejdet på tværs af kontinenter, kulturer, sprog og traditioner blev for nylig vist frem for omverdenen på Design Indaba Festivalen i Cape Town, 27. februar - 1. marts - lige der hvor projektet begyndte for to år siden.
Vi kan godt begynde at glæde os til, at produkterne rammer butikkerne til maj. Kollektionen er fyldt med glæde, er udtryksfuld og inkluderende - og så er vi helt på linje med IKEAS idé og formål med projektet - at vise omverdenen alt det Afrika har at byde ind med.
Husk at ÔVERALLT kollektionen er limited editions! Skal du sikre dig nogle afrikanske vibes til foråret og sommeren?
Fast Company udtrykker flotte positive ord for det kreative samarbejde og roser kollektionen til skyerne. Læs også deres super gode artikel lige her.