Tankerne bag vendbare produkter

Tankerne bag vendbare produkter

Der er så mange muligheder i dag, at vi knap kan vælge! Hvilket job, hvad skal vi i ferien, hvordan skal vi indrette os, you name it. Vi er enormt priviligerede mennesker. 

Mange af disse valg betyder også, at vi er overforbrugere af jobs, ferier og vores tøjskabe bugner og boliginteriør bliver udskiftet afhængig af hvad moden og trenden dikterer. 

Vi vil ikke lade os diktere, derfor skaber vi vendbare produkter, og det giver rigtig god mening, når man arbejder med farverige og grafisk, mønstrede tekstiler. Det er ikke hver dag, man er i hopla og har brug for masser af farver i boligen eller i sit personlige udtryk. Nogle dage må det bare godt være afdæmpet og roligt. Kan du genkende det? 

Vores kimonoer, hårbånd og kraver er kreeret på den måde. De er skabt med henblik på at gøre det lettere for os alle at skabe et udtryk som hænger sammen med dagens formål og humør. Og samtidig har produkterne det formål, at de holder længere tid, vi minimerer forbruget, fordi vi netop har mulighed for at variere udtrykket. 

Når du tager hjemmefra om morgenen starter man ofte afdæmpet og roligt - vi skal jo lige vågne - og så er det naturligt at f.eks. overtøjet også er afdæmpet. Derfor bruger du basisfarven, der i mange tilfælde er helt sort eller en mørk bundfarve, hvilket harmonerer godt med de det generelle nordiske udtryk, som de fleste er tilhængere af. Når eftermiddagen nås og du måske skal videre og mødes med en veninde eller til et fyraftensarrangement, så er der frihed til blot at vende kimonoen og du får et helt andet og langt mere interessant udtryk. Du behøver derfor ikke hjem og skifte tøj, du sparer tid :) 

Hårbåndet behøver heller ikke være ensfarvet blå hele dagen. Man kan jo også lige twiste det lidt, så flere farver og mønstre kan anes ligesom på billedet!

Prøv at se vores varianter af enten kraver LINK eller kimonoer LINK 

Vi håber de vendbare muligheder er med til, at vi tænker over, om vi virkelig har brug for den ene bluse eller pude, der kun kan give ét bestemt udtryk og bruges til ét bestemt formål, eller om vi i stedet skal gå med længerevarende løsninger, som endda ikke koster mere. Hvad tænker du? Kommentér gerne. 


Older Post Newer Post