Journal

Innovative og bæredygtige løsninger
Vi blev super begejstrede, da vi i efteråret blev inviteret ud til Kvadrats hovedkontor i Ebeltoft for at tage en snak om bæredygtighed og tekstiler. Siden grundlæggelsen af Kvadrat i 1968 har virksomheden haft et stærkt fokus på en høj kvalitet og minimering af det miljømæssige aftryk i alle processer såsom design, produktion og levering.
Kvadrat anerkender i høj grad, at der konstant er brug for at gentænke produkter og processer og finde nye innovative og bæredygtige løsninger på nutidens udfordringer. Læs mere om modeindustriens udfordringer og nye mulige metoder her.

Samarbejdspartner med socialt ansvar
Kvalitet, bæredygtighed og socialt ansvar er centrale omdrejningspunkter når vi udvælger samarbejdspartnere. Udvælgelsen af inderpuder er ingen undtagelse, da de generelt har stor indflydelse på oplevelsen af en pudes kvalitet.
Vores inderpuder er danskproducerede hos Søms A/S i Lem i Vestjylland og er en blanding af både andefjer og dun, der giver en god komfort, luftighed og den blødeste fornemmelse. Foruden god kvalitet er Søms A/S kendt for at have en høj grad af social ansvarlighed. Læs mere her.

Nye puder og designs
Der er flere nye puder og designs på vej her. Vi vil gerne bringe flere farverige udtryk ind i de skandinaviske hjem, og mon ikke interessen bliver stor med puder som disse?Som det ses er Hallingdal tekstilet fra Kvadrat blevet tilføjet til den ene side af puderne kombineret med det afrikanske wax print på den anden side. Det betyder, at udtrykket kan varieres og det giver både en fin kontrast og skøn forening af nordisk design og afrikansk tekstil tradition. Der sker mange spændende ting for tiden, så følg endelig med, og så skal de puder selvfølgelig ud til jer...

Global Entrepreneurship Week
Vi har været så heldige at få både billeder og spalteplads i Aarhus Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Jydske Vestkysten. Tusind tak til alle læsere som har sendt mails, ringet og ønsker os lykke på den videre færd. Det betyder alt. Artiklen blev udgivet i erhvervssektionen som en optakt til den årlige Global Entrepreneurship Week, der afholdes 12.-16. november. I år er temaet de 17 Verdensmål med fokus på, hvordan startups og etablerede virksomheder kan indtænke dem i selve strategien, så flere får en mere bæredygtig adfærd. Find alle de spændende arrangementer i dit område lige her. Netop Verdensmålene...læs mere her.