Isolo peacock red pude 50x50 cm
Superfin pyntepude i vinrød print med påfugl. Afrikanske wax print tekstiler rummer ofte symboler og fortællinger fra den afrikanske kultur og tradition. Påfuglen er et symbol på en ny chance, evigt liv og opstandelse. Når påfuglen spreder halen ud minder det om en solopgang og dermed fortællingen om en ny dag, ny begyndelse.
mumutanes formål er at skabe produkter med mening. Derfor er materialerne nøje udvalgt. De moderne, afrikanske og farverige tekstiler der pryder forsiden af puderne er købt hos lokale erhvervsdrivende i Afrika. Bagsiden af puderne er resttekstiler fra danske Kvadrat der giver en god tyngde og tekstur til puden. Ydermere giver det en god fleksibilitet at man kan vende og dreje puden efter behov og skabe nye, varierende udtryk i sofaen og boligindretningen.
Puderne er produceret i Danmark hos en socialøkonomisk virksomhed som har til formål at skabe arbejde for mennesker, der har brug for bedre rammer og støtte end det gængse danske arbejdsmarked kan give dem.
Inderpuden er et mix af dun, fjer og fiber og har en god komfort. Den er samtidig Oeko-tex certificeret og også danskproduceret.
Der er en skjult lynlås i pudebetrækket, der gør det let at tage af og vaske. Vaskeanbefalingen er 30° håndvask.
Måler 50 x 50 cm.